stillingsopslag

Underviser søges til Cyber Security linje

Vordingborg Fri Fagskole søger en engageret underviser til vores Cyber Security linje, med startdato den 1. august 2024.

På Vordingborg Fri Fagskole arbejder vi med en praktisk tilgang til undervisningen og fokuserer på erhvervsrettede linjer.

Vores elever er unge mennesker, der foretrækker en praktisk tilgang til læring og foretrækker hands-on i undervisningen.

Som underviser vil du blive en del af et team bestående af to andre lærere.
Din primære opgave vil være at undervise tirsdag og torsdag og forme hardwaredelen af vores Cyber Security linje.

Vi forventer, at du har erfaring indenfor mindst to af følgende områder:

•Reparation og samling af computerhardware

•Serveropsætning

•Konfiguration og vedligeholdelse af routere

•Generel computersikkerhed og best practices

•Undervisning i IT

Andre relevante kompetencer vil også blive værdsat.
Det er ikke afgørende, hvor du har opnået din viden, om det er gennem undervisningserfaring, arbejde i en computerforretning, som IT-tekniker eller andre lignende stillinger.

Det vigtigste er, at du har en solid forståelse for hardware og IT-sikkerhed og har lyst til at være med til at forme unge mennesker.

Derudover er der mulighed for vagter på skolen samt vikararbejde ud over stillingen.
Stillingen er på ca. 40% af en fuldtidsstilling.

Du er også velkommen til at kontakte lærer Hans Henrik Høybye på mail: hh@vbff.dk

Du kan læse mere om Cyber Security linjen på dette link: Cyber Security
Du kan læse mere om læreplan og undervisningsmateriale for Cyber Security på dette link: Læreplan & Undervisningsmateriale.

Ansøgninger skal være skolen i hænde senest den 1. juni 2024.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til forstander Jette Rønne på mail: jr@vbff.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Ansøgningsprocedure

Cyber Security lærer søges pr. 01.08.2024.

Stillingen udgør ca. 40 % af en fuldtidsstilling.
Derudover er der mulighed for vagter på skolen samt vikararbejde ud over stillingen.

Du vil være ansvarlig for undervisning på linjen samt eventuelt i valgfag.
Som en del af et team med forskellige kompetencer inden for Cyber Security, vil du bidrage til et dynamisk undervisningsmiljø.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en samarbejdskultur, der bygger på gensidig respekt og anerkendelse.
Vi vægter både arbejdsglæde og effektivitet og stræber efter at optimere enhver situation.

Vi bekræfter modtagelsen af din ansøgning pr. mail og planlægger at besvare alle ansøgere inden for en rimelig tidsramme.

Ansættelsessamtaler finder sted: Onsdag d. 12.06.2024.
Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du modtage besked senest torsdag d. 06.06.2024.