ArtCamp

Start: 

oktober 2023

Vordingborg Fri Fagskole
Violvej 3A, 4760 Vordingborg

Informationer kommer senere

Vordingborg Fri Fagskole AFHOLDER ARTCAMP!

Vordingborg Fri Fagskole arrangerer ArtCamp oktober 2023.
Det er et gratis tilbud til alle elever fra 7.-9. klasse, som brænder for at arbejde med kreative og kunstneriske processer.

Så hvis du drømmer om at blive klogere på hvordan du kan udtrykke dig, er vores ArtCamp måske noget for dig.

Vi skal arbejde med alle mulige materialer som, papir, karton, blyant, kul, maling, træ, plastik og meget mere.
Vi skal bare i gang med de store armbevægelser og lade fantasien løbe afsted.

Vi laver det bedste, fedeste og sjoveste program til dig på vores camp, og vores dygtige undervisere vil give dig en rigtig fed oplevelse sammen med de andre deltagere.

Der bliver også god tid til socialt samvær og hygge, hvor vi skal spille og lege.
På vores ArtCamp får du indblik i, hvad det vil sige at være elev og bo på en Fri Fagskole.
Du vil opleve fællesskabet ved at bo sammen med andre unge og deltage i forskellige fællesarrangementer.

Tilmelding åbnes senere, der er kun 16 pladser.

Prøv før du vælger

ArtCamp er et helt nyt koncept under projektet ”Prøv før du vælger”, hvis formål er at præsentere folkeskolens ældste elever for de muligheder der er, når man skal vælge en erhvervsuddannelse.
Projektet er støttet af Tietgenfonden.

Tietgenfonden

Jobmuligheder!

På ArtCamp får eleverne mulighed for at arbejde med de elementer som en kunstner eller designer arbejder med i det daglige.

ArtCamp vil også styrke dine kreative kompetencer hvis du vil fortsætte på én af de mange billedkunstneriske grundkurser rundt om i landet.
Billedskolerne er et godt skridt på vejen hvis du virkelig brænder for det, har talent og vil videre på kunstakademiet.

Hvad er en fri fagskole!

En fri fagskole er et skoletilbud for unge, der har afsluttet folkeskolen og har brug for et år hjemmefra sammen med andre unge. Eleverne bor på skolen præcis som på en efterskole.

På Vordingborg Fri Fagskole kan du prøve kræfter med de forskellige muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. 

Det vil sige at vi arbejder meget med hænderne og har en praktisk tilgang til opgaverne.

Hvem kan deltage!

Alle drenge og piger fra 7.-9. klasse kan deltage i ArtCamp.

Det kræver ingen særlige forkundskaber - blot at du har gejsten og lysten til at tilbringe tre spændende og sjove dage sammen med lærere fra skolens linjefag Art Design.

Vi glæder os!

Vi glæder os til at præsentere dig for hverdagen på en fri fagskole, både det faglige i undervisningen og det sociale i fritiden.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte underviser:

Michael Dunk på: md@vbff.dk

Du kan også kontakte Vordingborg Fri Fagskole på tlf. 55 36 06 36 eller på: info@vbff.dk

Overnatning og forplejning!

Der er overnatning på Violvej 3A - 4760 Vordingborg

Der bliver serveret GRATIS morgenmad, middagsmad og aftensmad samt diverse snacks til
alle deltagerne på ArtCamp.

Du skal medbringe!

Egen dyne/sovepose og sengetøj, tøj til 2 dage, godt fodtøj (evt. også indendørssko til gymnastiksal), håndklæde, toiletgrej, evt. medicin, samt sygesikringsbevis m.m.

Vi har madrasser som du kan sove på.

Vordingborg Fri Fagskole afholder ArtCamp!

Tilmelding åbner senere

Tilmelding åbner senere Hent folder om ArtCamp 2022

Vordingborg Fri Fagskole afholder ArtCamp!

Start: Oktober 2023

Sted: Violvej 3A - 4760 Vordingborg

Ansvarlig: Michael Dunk fra Vordingborg Fri Fagskole

Program for tidligere ArtCamp 2022