Tryg og rolig opstart før skolestart
Torsdag den 6. august 2026 - Kl. 13.00 - 15.00
Tilmelding senest den 3. august 2026
Kære nye elev til skoleåret 2026/2027
For nogle elever kan det være rart at få en lidt mere rolig og tryg start på skoleåret, inden alle de nye indtryk kommer på den officielle opstartsdag søndag.
Derfor tilbyder vi denne mulighed for en roligere opstart til dig, som vil have glæde af lidt ekstra tid og ro til at lande på skolen, før alle elever og forældre ankommer.
Tilbuddet er særligt tænkt til de elever, som føler, at en stille og rolig start vil gøre dem mere trygge og godt forberedt til skolestarten.
Her får du mulighed for i ro og mag at lære skolen lidt bedre at kende, møde nogle af de voksne og falde til, inden skolen fyldes med liv og mange nye indtryk.
På dagen vil du blandt andet:
• Møde dit kontaktlærer-team
• Se dit værelse
• Høre om dagens gang og intro-ugen
• Få svar på spørgsmål
• Få udleveret din nøgle
Du er også velkommen til at flytte dine ting ind på dit værelse denne dag.
Vi håber, at besøget kan give dig en tryg og god start på dit skoleår.
Alle os fra Vordingborg Fri Fagskole