Viceforstander med ambitioner

Vi søger en ambitiøs viceforstander, der vil bidrage til både elevernes og skolens udvikling.
Du skal, sammen med skolens øvrige ledelse, medarbejdere og bestyrelse, være med til at videreudvikle Vordingborg Fri Fagskole. Stillingen er samtidig en del af skolens planlagte generationsskifte i ledelsen.

Om Vordingborg Fri Fagskole
På Vordingborg Fri Fagskole tilbyder vi et fagligt udviklende og afklarende år hjemmefra. Med en stor bredde af faglige linjer og valgfag har eleverne mulighed for at udvikle deres kompetencer samt udforske deres interesser og faglige talenter, uanset om de brænder for traditionelle håndværk, mad, sundhed eller kreative fag.

Gennem fokus på en praktisk og projektorienteret måde at lære på, og et inkluderende kostskolemiljø, er målet at løfte eleverne videre til erhvervs- eller anden ungdomsuddannelse.

Vores elever er unge, der trives med at arbejde praktisk og lære gennem hænderne. For eleverne er stærke relationer og en engageret personalegruppe afgørende – de har brug for voksne, der ser dem, tror på dem og vil dem.
Vi lægger vægt på ansvarlighed, fællesskab og respekt på tværs af baggrunde og kulturer – med det mål at danne ligeværdige samfundsborgere.

Skolens smukke bygninger er beliggende ved Gåsetårnet med udsigt over lystbådehavnen og Storstrømmen.

Om dig som menneske og leder

  • Du er en holdspiller med stærke samarbejds- og ledelseskompetencer, og du har erfaring med ledelse af medarbejdere.

  • Du brænder for arbejdet med unge mennesker i et praksisfagligt fællesskab og evner at møde både elever og forældre i øjenhøjde.

  • Du har erfaring med vores målgruppe og kendskab til kostskoleformen.

  • Du evner at arbejde med strategiprocesser, hvor der er høj grad af involvering af medarbejdere og bestyrelse.

  • Du hviler i dig selv og dit lederskab, så du både kan være åben for input, nærværende i dialogen og tydelig når beslutninger skal træffes.

  • Du trives med at være inspirator og sparringspartner for både medarbejdere og den øvrige ledelse.

Vi tilbyder

  • En mangfoldig og engageret medarbejdergruppe med høj faglighed.

  • En skole med særdeles gode faciliteter og en sund økonomi.

  • Et spændende lederjob med mulighed for udvikling, og hvor der er kort vej fra idé til handling.

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab og udvikle skolen sammen med os? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsproces
Søg stillingen her senest den 3. november 2025.
Første samtalerunde afvikles den 13. november 2025.
Der vil være personprofil, profiltilbagemelding og referencetagning for de kandidater, der går videre til 2. samtale. 
Anden samtalerunde afvikles den 24. november 2025.
Forventet tiltrædelse 1. januar 2026
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019.

Flere oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Forstander, Jette Rønne, tlf. 25 47 43 64, jr@vbff.dk
Bestyrelsesformand, Henrik Holmer, tlf. 51 51 08 96, henrik@hholmer.dk
Konsulent, Anette Ingemansen, tlf. 30 57 99 19 og mail: mail@anetteingemansen.dk

Søg stillingen her