Vi søger en relationskompetent lærer pr. 1. august 2026

Er du vores nye kollega?
Er du uddannet lærer, og brænder du for at arbejde med unge menneskers udvikling og praksisnær undervisning?

Om os

På Vordingborg Fri Fagskole har vi ca. 100 elever i alderen 16-20 år, hvoraf ca. 90 af eleverne bor på skolen.
Vores skole er beliggende midt i Vordingborg i et naturskønt område omgivet af skov og med et stenkast til havnen.  

Vi prioriterer en hverdag, hvor der er grobund for fællesskaber og dannelse kombineret med et stærkt fokus på erhvervsrettede fag.

Vi tilbyder undervisning på 7 forskellige erhvervsrettede linjer og har desuden et bredt udvalg af forskellige valgfag herunder også dansk, matematik og på sigt engelsk.

På vores skole har vi gode faciliteter både i forhold til fag- og undervisningslokaler, og også hyggelige fællesområder. Vi laver aktiviteter både inde og ude, og har et godt samarbejde med lokale idrætsforeninger og erhvervsliv.

Vi er på mange måder stolte af vores skole – vi har et godt arbejdsmiljø, vi gør os umage for at levere en høj faglighed, vi er engagerede, og vi har positive forventninger til både hinanden og til vores elever.

Om stillingen

Vordingborg Fri Fagskole søger en uddannet og engageret lærer, som har lyst til at være en aktiv del af skolens daglige liv – herunder have aften/natte og weekendvagter.

Stillingen indebærer både undervisning i forskellige valgfag og relationsarbejde fx afholdelse af tillidsfulde samtaler med elever. Du vil desuden blive kontaktlærer for en mindre gruppe elever, som indebærer forældresamarbejde, skriftlig dokumentation, afholdelse af møder med UU-vejleder mm.

Forventninger til vores nye lærer:

  • Dygtig til relationsarbejde og til at have udviklende samtaler med elever 

  • Erfaring med eller viden om specialpædagogisk arbejde

  • Klar til at undervise i engelsk og evt. føre til afgangsprøve

  • Bidrage til elevernes personlige, sociale og faglige udvikling

  • Er kreativ og engageret, og har evnen til at tænke ud af boksen

  • Kan skabe struktur, tydelighed og motivation for vores elevgruppe

  • En god samarbejdspartner både for kollager og ledelse

  • Lyst til at indgå aktivt i et stærkt kollegialt fællesskab

  • Og endelig kunne det være skønt, hvis du kan spille på klaver

Ansøgningsproces

Søg stillingen senest søndag d. 24. maj 2026.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, får du besked senest d. 28. maj 2026.

Samtaler afholdes d. 1. juni 2026.
Tiltrædelse d. 1. august 2026.
Løn og ansættelsesvilkår iht. organisationsaftale ved frie grundskoler mv. af 15. maj 2025.

Flere oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Viceforstander, Stine Balch Sørensen, tlf. 20 78 91 18 eller på mail: st@vbff.dk

‍ ‍